Fra Jespershus til Lidoen i Camp-let

Campingferie i Danmark, selvfølgelig, sådan har jeg jo altid kendt det som barn, min mand har også camperet som barn, men det var under varmere himmelstrøg som Kroatien og Italien, så det var ikke uden besvær, jeg fik ham overtalt til, at vi skulle låne en Camp-let og køre rundt i Danmark og se alle de smukke steder og spændende seværdigheder.
Farens spekulationer om evt. regnvejr og koldt vand ved de danske kyster druknede i en lang række formaninger fra lærer-moren, om hvor vigtigt det er for børn at opleve deres eget lands kultur samt bekymringer om en lang køretur, og han måtte til sidst kapitulere.

Camp-letten blev pakket, cykelstativ på og op med cykler til hele familien. Der blev investeret i elektrisk køletaske, og der blev provianteret med leverpostej og spegepølse fra den lokale slagter, Amo kageblanding og dåseøl/sodavand fra Tyskland. Gummistøvler, fleecetrøjer, regntøj, shorts, sandaler kort sagt tøj til al slags vejr blev pakket sammen med spil, bøger legesager og meget meget mere. Ikke lige det der fryder en velorganiseret farmand, bilen skal jo helst pakkes, så der ikke er noget op foran ruderne, og vi skal jo også helst kunne få fat i det mest nødvendige undervejs.

Til stor glæde for alle parter kunne en stor del af bagagen, alle vores tasker, vores sengetøj samt håndklæderne være inde i Camp-letten, og vi fik pakket i nogenlunde fred og fordragelighed. Nu kunne ferien starte for den lille familie, der udover mor og far også tæller storebror på 6 år og lillesøster på 4 år. Til at starte med havde planen været at køre op gennem Jylland og besøge bl.a. Jesperhus blomsterpark m.m. Men da storebror havde et stort ønske om at se Knuthenborg Safaripark, besluttede vi os til at tage turen over det smukke Fyn, køre på de små veje langs med kysten, lægge turen over Langeland hvor vi kunne sejle over til Lolland. Måske kunne vi så senere køre videre over Falster op over Sjælland, sejle til Ebeltoft og se Fregatten Jylland og derfra videre rundt i Jylland, det kunne blive en campingferie Danmark rundt.
Mens første seværdighed på programmet hed Knuthenborg og bilen tog retning Fyn, begyndte der at samle sig mørke skyer på den danske sommerhimmel, mens moren fra passagersædet stædigt proklamerede, at det helt sikkert bare var en byge, og at man ikke skal tro på vejrudsigten (der på afrejsedagen ikke var alt for lovende), blev alle goderne, der var at finde under sydens sol, remset op fra faren på førersædet. De følgende dage viste det sig, at denne dialog ville komme til at udspille sig en hel del gange.

Ude på motorvejen på vej mod Lillebæltsbroen var vi ikke i tvivl om, at sommerferien var starten, vi mødte den ene campingvogn efter den anden og ind imellem også en Camp-let, i silende regnvejr sad vi der i bilen og så dem alle sammen køre forbi, på den anden side, i sydgående retning! En tiltagende fornemmelse af at være ”Palle alene i verden” bredte sig i maven. For at give lidt energi til humøret, blev første stop ved ”Restaurant den gyldne måge”. Der lød glædeshyl på bagsædet og minsandten om ikke også, det var holdt op med at regne. Desværre var glæden kort, for knap havde vi låst bilen og vendt ansigterne mod indgangen, førend vi stod midt i et skybrud, med ungerne halende efter os stormede vi gennemblødte ind ad døren til Mc Donalds. Hvad vi ikke viste, var at denne episode ville komme til at kendetegne vores campingferie i Danmark.

Efter et kort ophold på Langeland, var det blevet tid til en sejltur, med forventningsfulde børn, der skulle på deres livs første sejltur, trillede familien med bil og Camp-let ombord på færgen til Tårs på Lolland.

Efter endnu en lille køretur ankom vi til ”Kragenæs Havn og Camping”, det var endelig blevet tørvejr, selvom ingen vist var i tvivl om, at der også havde regnet her.
Vi fik anvist en plads, og fik hurtigt Camp-letten slået op og fik os indrettet. Det var en rigtig hyggelig campingplads, og vi glædede os til at tage i Knuthenborg safaripark næste dag.

Næste dag vågnede vi op til nogenlunde fornuftigt vejr, og vi havde en rigtig dejlig udflugt til Knuthenborg. Men så var det sket, om natten blev vi vækket af lyden af kaskader af regn. En ængstelig tanke strejfede mig ”er det nu tæt, teltet”, men heldigvis, ingen problemer der. Vi havde også fået stillet op rimelig fornuftigt, så teltet stod stramt og ledte vandet væk, og der ikke løb vand ind under gulvtæppet.
Regnen blev ved den næste dag og den næste nat med, vi kunne efterhånden ikke se os fri for at have vand under gulvtæppet. ”Pyt med det, vi har jo plastik under,” sagde jeg, som den optimistiske mor jeg jo er. Men efter fire dage og fire nætter i øsende silende regnvejr, begyndte selv jeg at få svært ved at se de lyse sider af campingferie i Danmark.

Da vi kom til femte dags morgen, og vi sad og spiste morgenmad med regnen silende ned ad ruderne og store vandpytter ude foran Camp-letten, var humørbarometeret om muligt endnu dårligere end vejrudsigten. Der var efterhånden blevet rimelig stille i Camp-letten, og stemningen var en smule anspændt, hver især, tror jeg, sad vi og sendte venner og bekendte på vej på charterferie, samt de mange med campingvogn vi mødte i sydgående retning på motorvejen, misundelige tanker. Det var faren, der brød tavsheden: ”Jeg gider simpelthen ikke det her, det er bare ikke ferie for mig, hvis det stod til mig rykkede vi teltpløkkerne op og kørte til Italien”. Herefter udspillede der sig en kort dialog mellem moren og faren, hvor følgende spørgsmål blev vendt, hvad er klokken nu, hvor lang tid tager det at pakke det hele sammen, hvor lang tid tager det at køre til Italien (frem med GPS), kan vi få plads på en campingplads (op i receptionen, google, ringe, grønt lys), beslutning truffet ”next stop ITALY”.

I øsende regnvejr gjorde vi klar til at pakke sammen, begge børn ind i bilen med bøger og legesager, mor ind i teltet, hvor der stadig stod morgenmad på bordet, far i gang udenfor (vældig fint disponeret, synes jeg selv, vejret taget i betragtning). Mindre end 2 timer gik der, fra vi sad og smurte rundstykker og kiggede hinanden dybt og alvorligt i øjnene, til vi holdt ved Rødby-Puttgarden færgen. Vi havde snakket om, hvorvidt vi skulle køre hjem over Sønderjylland for at pakke om, men besluttede ikke at gøre det, nu var beslutningen truffet, så var det med at komme af sted, så måtte vi købe noget i Italien, hvis der var noget vi manglede. Så vendte vi næsen sydpå med bagagerummet fyldt med gummistøvler, regntøj og tykke trøjer.

På vej ned gennem Tyskland fik vi en SMS fra nogle venner, der var på ferie i Østrig, de ville vide om det regnede meget i Danmark, hehe! Vi måtte med skam meddele tilbage, at det kunne vi ikke sige noget om, da vi var på vej til Italien. Derpå blev vi straks ringet op, og det var en noget målløs kammerat, min mand fik i røret, men hvorom alting blev, gik der kun et par minutter, så havde vi aftalt, at når vi nu alligevel skulle den vej forbi, kunne vi da ligeså godt holde et par dages ferie med dem. En hyggelig aftale som også beroligede mig en smule, så var der jo knapt så langt i første omgang.

Til min store lettelse var turen på den tyske motorvej meget nemmere end forventet, børnene sov det mest af tiden, når de var vågne hørte vi musik eller historier på CD. Turen foregik mest med far bag rattet, men ind imellem skulle han sove, så vi måtte skifte lidt undervejs.

Da vi for nogle måneder siden besluttede os for at tage på campingferie, overvejede vi meget, hvorvidt vi skulle leje en campingvogn eller låne vores venners Camp-let. Undervejs på den tyske motorvej, snakkede vi om, at vi egentlig ligeså godt kunne have haft en campingvogn på krogen, da vi under alle omstændigheder kun må køre 80 (hvis altså ikke vognen er tempo 100 godkendt), vi var lige ved at nå til den konstatering, da min mand trak ud til venstre for at overhale en lastbil, trykkede på speederen og overhalede i et snuptag. Han kiggede på mig og sagde: ”det kunne jeg ikke have gjort med en campingvogn efter bilen”. En anden positiv ting var, at vi stort set ikke brugte mere benzin med Camp-letten bagpå, end vi normalt gør, når vi kører solo, især en fordel, når man har to børn, der vågner, hver gang man skal tanke :o)

I Østrig havde vi et par rigtig hyggelige dage sammen med vores venner, inden vi endnu engang pakkede hele molevitten og kørte det sidste stykke fra Villach i Østrig til Lidoen i Italien, ned til alle de andre danskere. Det var ingen problem at finde en plads, og kort tid efter ankomst var hele familien klar til at gå på stranden.

I alt fik vi 11 dejlige dage i Italien, med sol, varme og masser af vandpjask og leg. Vi fik mange gode grin, når vi skulle finde noget i bagagen og fik fat i en gummistøvle eller en striktrøje.

En ting er sikker, næste gang kører vi direkte til Italien, eller måske Kroatien, det kommer sig ikke så nøje, for hvis vi ikke gider være der, pakker vi bare sammen og tager et andet sted hen :o)

Forhandlere - Oversigt over Camp-let forhandlere i verden

Website by Nobrainer Web