Teltvognsby i Alperne

En snes Camp-let’er fra Danmark, Tyskland, Luxembourg, Holland og Slovenien vækker i disse dage opsigt på en campingplads i Østrig. Især en Camp-let er kræs for teltvognsejere.

De snart indløste forventningerne hos deltagerne var høje som de østrigske alper der tårner sig op i horisonten. Med plus/minus fem grader henholdsvis dag og nat er det kun ski-ekstremister, der vælger at overnatte i telt. Dem er der til gengæld også mange af i Tyrol i denne uge, nemlig en snes danskere og et tilsvarende antal udlændinge, som deltager i den årlige Camp-let Winter Challenge fra den 19. til den 23. januar i Achensee i Østrig.

En snes teltvogne fra den sønderjyske fabrik er opstillet som en helt lille landsby på Alpen Caravan Park, hvor de vækker en del opsigt blandt campingpladsens øvrige gæster, der luner sig i godt isolerede campingvogne med central- og gulvvarme. Men det går helt godt på trods af nattekulden, lyder nyhedsbulletinen fra Winter Challenge, for alle har medbragt tilstrækkeligt med varmeovne og varmetæpper.

Det gælder således også holdet fra Caravancentret Brohallen på Falster

"Nu har Camp-let stukket til mig i et år, så nu skal det være. Jeg har selv stået på ski i et par år, og da jeg skulle finde en makker, ringede jeg til en bekendt, Michael Christensen, fra Gnisten Marine i Svendborg. Han synes, dette her lød så åndssvagt, at han bare skulle med – også selv om vi skulle af sted blot et par dage efter hans fødselsdag", siger Kåre Rützou fra Brohallen.

Nu handler det først og fremmest om skipræstationer, men fra i år er Winter Challenge også blevet en dyst på bedste udstyr. Den sikre vinder er et hold fra Dometic Denmark, der fremstiller alle former for elektrisk udstyr til campingbranchen. Direktør Per Flensted er selv med i Østrig, og han har ikke tænkt sig at gå på akkord med bekvemmeligheden – heller ikke når der står Camp-let på alpehotellet.

Der skeles således misundeligt til Dometics vogn, verdens bedst udstyrede Camp-let med indbygget gasgenerator, så man er sikker på at have strøm nok til rådighed. Vognen er nemlig udstyret med ovn, køleboks og fryser, så der kan bages morgenbrød hver eneste morgen. Og som om det ikke er nok, har Dometic blandt andet også installeret en føntørrer i vognen, så mandskabet ikke risikerer at komme ud i morgenfrosten med vådt hår.

Dette her kunne næppe lade sig gøre uden stor velvilje fra Alpen Caravan Park. Faciliteterne på pladsen er i top, og så bor man jo også på et af Tyrols smukkeste steder. Om sommeren indbyder det til ægte familieferie, og om vinteren er stedet til skifolk – både os der er til vintercamping, men også for dem, der vil bo på pension, siger direktør Hans Jørn Nissen fra Camp-let.

Blandt mange af deltagerne findes biler som en fællesnævner, der bliver diskuteret hestekræfter, køreegenskaber og udstyr til den store guldmedalje. Da mange af deltagerne er ankommet i nogle af Volkswagens populærmodeller er det ofte flertallet der taler. Touareg, Tiguan, Touran og Golf Variant kan nævnes som nogle af de fremmødte modeller.

Teamet fra Camp-let tog turen i en Volkswagen Golf Variant, som havde fået med den brede pensel fra udstyrslisten – Det var en rigtig komfortable tur på Autobahn, vi satte fartpiloten på 100 km/t og så 12 timer senere ”Grüß Gott Achenkirch”. Selvom om vi var tre personer og havde skigrej, varmeovne, bagage, soveposer og havefakler med til afterskiing, kunne vi sagtens have haft en skitosse mere med, siger Hans Jørn Nissens makker på turen, falckredder Rasmus Bergholt.

Forhandlere - Oversigt over Camp-let forhandlere i verden

Website by Nobrainer Web