Danski springer på ny camping-trend

Så er teltvognsfolket klar til en fjerde og endnu større udgave af Camp-let Winter Challenge 2012. Rejsebureauet Danski har derfor som noget helt nyt valgt at udbyde en campingskiferie i Østrig – overnatning i egen Camp-let.

Turen bliver solgt efter først til mølle princippet, og der er plads til 25 Camp-let’er i denne konvoj. Med den interesse, der har været for at komme med på Camp-let-koncernens egen tour, er der store forventninger til dette spritnye og sjove tiltag inden for skiturisme.

Danski har beskæftiget sig med skirejser i 30 år og sender turister af sted til ikke bare de kendte destinationer i Alperne, men også mere ukendte skisportssteder samt til USA og Canada. Danskis koncept bygger på skirejser inden for alle priskategorier, og med Camp-let Winter Challenge kommer der endnu en vare til de turister, der vil have en billig skiferie.

Når Camp-let og Danski etablerer et samarbejde om camping-ski, skyldes det i høj grad Carl Erik Hesseldal, der står for messen Ferie og Fritid i Bella Centret den 20. til 22. januar i år. Camp-let fortalte, at de gerne ville bredere ud med Winter Challenge, og Hesseldal tænkte straks på Danski. Kort efter var der skabt kontakt.

Det er naturligvis i ferie og fritids messens største interesse at skabe gode og spændende rammer for vores mange besøgende. Ski-camping konceptet fra Danski og Camp-let giver stor afveksling, og ideen med at kombinere rejseliv og campingliv vil give et endnu bredere publikum, siger Carl Erik Hesseldal.

Salgschef i Danski, Anders Højlund, ser også spændt frem til turens afvikling:
Vi har i flere år fulgt Camp-lets vinterprojekt gennem indslag i medierne og glæder os til at udbyde turen. Danski er kendt for, at man på vore ture også får den gode fest og fælleskabet, og at vores gæster møder nye mennesker. Det er jo de helt samme parametre, som gælder for campingfolket.

Forhandlere - Oversigt over Camp-let forhandlere i verden

Website by Nobrainer Web