Camp-let skiltetrailer

Skiltetrailer Haderslev Erhvervsråd: Haderslev Erhvervsråd har gennem hele november kørt kommunen tynd for at få såvel børn som unge til at fortælle den gode historie om netop det område, de bor i. Men det var ikke gået uden Camp-let A/S, der har leveret både skilteportal og et mobilt studie.

Camp-let hjælper med at sælge de gode historier

Camp-let har udviklet en speciel trailer med en skilteportal på op til 5 kvadratmeter på begge sider. Den vækker opmærksomhed, hvor den kommer frem, og det er jo også meningen.

Haderslev Erhvervsråd har gennem hele november kørt kommunen tynd for at få såvel børn som unge til at fortælle den gode historie om netop det område, de bor i. Men det var ikke gået uden Camp-let A/S, der har leveret både skilteportal og et mobilt studie.

Der bliver både serveret kaffe i lokalbyernes og lavet en lang række optagelser af borgerne og deres gode historier i forteltet til en af de populære teltvogne fra den sønderjyske fabrik, og med hjælp fra en lille varmeovn har der ikke været problemer med at holde varmen så sent på året.

Camp-let har imidlertid også været synlig på en hel anden måde i erhvervsrådets More Mojn-turne. Da det mobile studie var opstillet ved ishockeyarenaen i Vojens, blev samtlige byens borgere med ærinde i Haderslev allerede ”råbt an” med en fem kvadratmeter stor skilteportal foran Fuglsangs bryggeri.

De har masser af ideer hos Camp-let, og skiltetraileren er den seneste af slagsen, som er sat i produktion. Undervognen er mage til den, der bruges på teltvogne og forsynet med lys og støtteben, så vognen også står solidt i blæsevejr. Men i stedet for en glasfiberkabine, har man monteret sammenklappelige skilte i galvaniserede plader, som lynhurtigt slås op til et sandwichskilt.

Reklametraileren rager i vejret og giver opmærksomhed på markeder og på såvel udendørs som indendørs messer. Desuden anvendes reklametraileren allerede af virksomheder eller butikscentre, som med købet af traileren slipper for en masse bøvl med eventuelle ansøgninger om opsætning af permanente skilte i byområder eller ved stærkt trafikerede veje – og tilmed med synlighed for forbipasserende i begge kørselsretninger. Som udendørs reklamesøjle er traileren samtidig et billigt alternativ til pyloner og skilteportaler, som er støbt ned i jorden.

Det meste smarte er dog, at de nemt kan slå sit skilt sammen, spænde reklametraileren efter bilen for kort efter at præsentere budskabet på en hel anden lokalitet. Eller hurtigt og nemt at udskifte budskabet på skiltefladerne, hver gang man går i gang med en ny kampagne.

Som sagt har flere virksomheder og nu også Haderslev Erhvervsråd luret fidusen med en skiltetrailer, og det samme var tilfældet med flere politikere ved det seneste kommunalvalg. Som et supplement til papskilte i lygtepælene præsenterede de sig også på valgplakater i størrelse XXXXXL, som de tilmed kunne spænde efter bilen og stille op i de lokalbyer, hvor de skulle deltage i valgmøde om aftenen.

Forhandlere - Oversigt over Camp-let forhandlere i verden

Website by Nobrainer Web