Camp-let klar med et nyt telt i akryl

Camp-lets flagskib, Royal, fås i år i to forskellige farver og med forskellige typer fortelte. Fabrikken sværger fortsat til bomuldstelte, men giver nu de åndbare akryltelte fra Isabella en chance. Desuden er der også nye, smarte køkner i alle modeller fra den sønderjyske fabrik.

Nyt telt i akryl

2010 byder på flere nyheder i de populære teltvogne fra Camp-let. Der er kommet nye, ”store” køkner i alle modellerne, men det mest opsigtsvækkende er, at flagskibet Camp-let Royal fra i år også fås med akryl-telt.

Vi fremstiller og sælger fortsat Royal med bomuldstelt i redbeige og antrasit, men fra denne sæson kommer vores ”kongevogn” også i en ny version i lightblue og antrasit. Det er ikke så meget farverne, men akryl-forteltet, som gør vognen spændende. Vi har haft kig på akrylteltet i flere år, men har stået fast på bomuldsteltet, fordi det efter vores mening gav det bedste indeklima i en teltvogn, siger direktør i Camp-let A/S, Hans Jørn Nissen.

Når Camp-let nu har overgivet sig, hænger det sammen med, at Isabella-fabrikken i Vejle, der syer Camp-lets telte, efterhånden har mange års gode erfaringer med åndbart akryl. Det rummer de samme gode egenskaber som bomuld – og lidt til.

Rundt omkring på campingpladserne ser man mange af vores vogne, der er kommet pænt op i alderen og som derfor er falmet en smule efter mange timer i solen. Det risikerer man ikke på samme måde med akryl., siger direktør Hans Jørn Nissen.

Akrylteltet er blevet testet, inden Camp-let sender det på markedet. Hans Jørn Nissen var selv af sted med en Camp-let med akryltelt i to uger sidste sommer på en campingplads i Bogense. Det regnede om natten og var over 25 grader om dagen, altså ”ideelle” forhold til kondensvand og høj luftfugtighed i et telt.

Der var ingen problemer i forhold til udluftning og indeklima. og der var heller ingen problemer, da vi skulle hjem. Det havde regnet om natten, og den del af teltet, som var i solsiden, var tørt efter en halv times solskin. I skyggesiden tørrede jeg det regnvåde telt over med en klud, inden vi pakkede vognen ned. Og så var det også helt tørt.

Samtlige Camp-lets modeller er blevet faceliftet udvendig, og så har camping-kokkene som sagt også noget at glæde sig til. Royal har fået nyt køkken med hele to opbevaringsmagasiner, to skuffer og skridsikkert underlag i bunden, som kan tages ud derhjemme og vaskes i opvaskemaskinen.

I Apollo Lux, Concorde og Savanne er der også kommet dobbeltskab i køknet og meget mere bordplads. Vasken er ikke længere lagt ned i bordpladen, men er nu placeret i et udtræk for enden af køkkensektionen, så man kan anvende over halvdelen af den store bordplade til tilberedning af mad. Resten af bordet huser et smart og driftssikkert komfur i rustfrit stål med 3 gasblus.

I Holland og England er det ligefrem trendy at køre med teltvogne, og der er en tendens til, at det er ved at brede sig til Danmark. En Camp-let er nemlig det ideelle køretøj, når man vi have friluftsliv uden at give afkald på en ordentlig seng og andre bekvemmeligheder. Dertil kommer, at den vejer meget lidt og derfor er mere økonomisk at køre med end for eksempel en campingvogn, siger Hans Jørn Nissen.

Forhandlere - Oversigt over Camp-let forhandlere i verden

Website by Nobrainer Web