Tosser i KIA med Camp-let til Frankrig

En gruppe unge drenge snupper turen fra Danmark til Frankrig i 2 KIA Picanto’er med Camp-let – Hele turen kan følges på Facebook og der er lagt op til en ikke helt almindelig tur.

Tosser på tur med Camp-let

Forhandlere - Oversigt over Camp-let forhandlere i verden

Det hele startede sidste år (2012), da vi efter en hård festuge med arbejde i døgndrift, havde besluttet at tage tandenem og køre så langt vi nu kunne nå på en uge med Camp-let på slæb.

Med på tandem cyklede tvillingerne, der bestemt ikke var i god form, og det gjorde bare turen meget sjovere. Vi kørte mandag d.16. juli fra Vordingborg. Turen gik over Langeland, videre over Fyn, dernæst til Jylland, for at slutte af i Vorbasse hvor der i denne weekend var Vorbassemarked.

Sidste års mandskab

Sidste år bestod mandskabet af Jonas og Mathias Lohorst (tvillinger) på tandem, og Mads Rasmussen og Kim Ekholm i følgevogn med Camp-let bagpå. Det var genialt for os drenge, da vi med Camp-let’en ikke havde de store udgifter. Sidste år vidste der sig hurtigt, en meget stor opbakning fra venner, bekendte, og til vores overraskelse blev Facebook siden, Tosser på tur, delt mellem folk vi ikke kender. Så vi tænkte om projektet ikke kunne blive lidt større, vildere og meget sjovere.

Og jo!

Planen for årets tur

Turen går til Frankrig søndag d. 14. juli, hvor planen først og fremmest ligger i at vi skal bestige det frygtede bjerg Alpe d'Huez. Hvis dette ikke tager al vores tid, vil vi køre nogle af de andre etaper eller bare nedkørslerne

Derudover skal der også være plads til, mellem alt cykelløbet, at lave tilstrækkeligt med gak og gøgl, se billede fra Stip (2012). Vi vil formentlig også få forvildet os ud i det franske natteliv.

Til alt dette har vi fået stillet 2 stk Kia Picanto’er og 2 stk Camp-let’er til rådighed af Brohallen Caravan Centret, Jørgen Hansen Biler og Verner Kastrup Automobiler, som er nogle af dem der har sponsoreret vores tur.

Mandskabet for i år

Jonas og Mathias Lohorst på tandem, og resten af besætningen er ikke fastlagt, det arbejder vi på. Dog skal vi gerne ende op med at være 6-7 personer. Mere info og flere billeder kan findes på vores Facebook side.

https://www.facebook.com/tosserpatur

Website by Nobrainer Web